|
Hvordan blive man medlem? Indmeldelse sker til foreningens kasserer.
Skal man bo i Gladsaxe Kommune for at kunne blive medlem?
Nej, der er ikke bopælspligt. Man skal være interesseret i lokalhistorien for at blive medlem.
Hvor mange medlemmer er der?
Vi er godt 350 medlemmer. Og foreningen vokser meget i disse år. Der er øget interesse for historie.
Hvad laver man i foreningen?
Foreningen arrangerer foredrag, filmaftener og udflugter om/til lokalhistoriske emner. Alle er velkomne med at komme med forslag til aktviteter. Er man interesseret i at være aktiv, skal man komme til foreningens generalforsamling.
Foreningen udgiver en årbog med lokalhistoriske emner.
Kan man aflevere effekter til foreningen?
Nej, foreningen har ikke hverken lager endsige museum til lokalhistoriske ting. Tag kontakt til Gladsaxe Byarkiv, der har en lokalhistorisk samling.
Hvor kommer potten fra i foreningens bomærke?
Lerkarret stammer fra en jernaldergrav fundet ved Hareskovbanens anlæg mellem Helmsvej og Højgårdsvænge.
Er det rigtigt, at foreningen bruger et hagekors i publikationerne? Der er tale om enn smykkenål, en såkaldt hagekorsfibula, der er fundet samme sted som lerkarret. Begge effekter kan ses på Nationalmuseet. Smykkenålen er tidligere brugt som bomærke for foreningen. Med navnskiftet til Gladsaxe Lokalhistoriske Forening blev det vedtaget at anvende lerkarret som bomærke. |