I 2001 udgav daværende Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune et
jubilæumsskrift i anledning af Selskabets 60 års jubilæum. I anledning af Gladsaxe
Lokalhistorisk Forenings 70 års jubilæum i 2011 er dert besluttet at offentliggøre
jubilæumsskriftet her på hjemmesiden.

Forord

Baggrund og optakt v. Ib Lund

Verdens navle v. Eva Molin 

Forord
Da undertegnede som 11-årig sammen med min far den 20. oktober
1941 var til stede i daværende "Borgernes Hus" i Søborg ved oprettelsen
af Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe, kunne ingen ane,
at jeg i dag - 60 år efter - er formand for samme Selskab.
Jeg har således personligt været en del af det historiske forløb, vi i
dag fejrer ved 60-års jubilæet.
Min bestyrelseskollega, lektor Ib Lund, har på baggrund af bestyrelsens
mødeprotokoller tegnet et billede af, hvad der er sket i den
forløbne tid.
For at denne publikation ikke skal være alt for navlebeskuende, har
vi valgt at bringe en artikel udarbejdet af bibliotekar Eva Molin,
Gladsaxe Byarkiv, Lokalhistorisk afdeling. Denne artikel beskriver
en tidlig 1900-tals folkeoplysende institution med det pudsige navn:
Fru Koncertmester Mathilde Marius Hansens Folkekoncerter.
Ebbe Fels

Af Ib Lund, lektor cand. mag.
Baggrund og optakt ...

Da det første møde blev afholdt på Gladsaxe Rådhus d.30. maj 1941,
havde Danmark været besat i et år. En folkelig reaktion på denne besættelse
var en bølge af nationalfølelse, som gav sig udslag i en stor
interesse for dansk kultur og dansk historie. Det medførte også en øget
interesse for lokalhistorien. Udviklingen fra landsbysamfund til forstad
til København var godt i gang i Gladsaxe Kommune, og en stor del af
kommunens beboere var tilflyttere, der ikke havde nogen viden om
stedets historie. Der havde også tidligere været folk, der arbejdede
med områdets historie, i protokollen refereres f.eks. til overlærer Chr.
Vedsmands arbejde med Søborgs historie og pastor Th. Leths bog om
Søborg Kirkes historie, men det skulle formidles videre til en større
kreds. Vi ved ikke hvem, der har fået ideen til at stifte et selskab med
det formål "at udbrede kendskab og vække interesse for Gladsaxe Kommunes
historie", som der stadig står i Selskabets vedtægter. Daværende
kontorchef Carl Sørensen indbød til det forberedende møde. Deltagere
i mødet var civildommer Chr. Andersen, sognerådsmedlem, handelsgartner
Jørgen Jørgensen, kommunelæge Johs. Schlanbusch, bankdirektør
K. Thercildsen-Hansen, sognerådsformand, M. L., Fr. Willumsen
og kommunebibliotekar C. Frimodt-Møller. Museumsinspektør,
dr.phil. Therkel Mathiassen havde meldt afbud. Man vedtog at gøre et
fremstød i begyndelsen af september, og at de enkelte udvalgsmedlemmer
skulle sondere stemningen ved at tegne medlemmer. Dette gav en
overvældende tilslutning, 80 personer tegnede medlemskab.
Fredag den 10. oktober samledes udvalget for at forberede den stiftende
generalforsamling. Carl Sørensen havde et udkast til lovene klar.
Med nogle få tilføjelser var de så klar til vedtagelse på generalforsamlingen.
Forslaget ligner vore nuværende vedtægter meget, dog var
kontingentet lavere: 2 kr. årligt pr. medlem, en medfølgende hustru
skulle kun betale l kr. og institutioner og foreninger 5 kr. Alt var nu
parat til Selskabets start.
 
Stiftende generalforsamling mandag d. 20. oktober
Mandag d. 20. oktober 1941 blev den stiftende generalforsamling afholdt
i Borgernes Hus. Ca. 60 var mødt op, hvilket viser en meget stor
interesse for det nye selskab. Carl Sørensen bød velkommen på udvalgets
vegne. Kommunelærer C. C. Binger blev valgt som dirigent og
Carl Sørensen fik ordet. Efter mindeord over Chr. Andersen, der havde
været en af igangsætterne, blev selskabets love gennemgået og vedtaget.
Bestyrelse og revisorer blev valgt, og den nye bestyrelse konstituerede
sig med kontorchef Sørensen som formand, bankdirektør Thercildsen-
Hansen som kasserer og kommunebibliotekar Frimodt-Møller som
sekretær - museumsinspektør Therkel Mathiassen var den faglige kapacitet
i bestyrelsen. ( Navnene på samtlige bestyrelsesmedlemmer i årene
1941-1995 findes i "Register til Årskrifter/ Årbøger 1968-95").
Det organisatoriske arbejde begyndte. På det første bestyrelsesmøde d.
12. november vedtog bestyrelsen at udsende indbetalingskort til medlemmer
og at trykke 500 stk. vedtægter, at oprette en konto i Søborg
Bank og at oprette en særsamling af modtagne bøger, billeder osv. på
Kommunebiblioteket.
På et bestyrelsesmøde fastsatte man generalforsamlingen til Kr. Himmelfartsdag
d. 14. maj kl. 14 med foredrag om Gladsaxe Kirke ved
museumsinspektør Victor Hermansen. Man vedtog at invitere præsterne
og formændene for de historiske foreninger i Gentofte og Lyngby.
Sognerådet havde givet selskabet tilsagn om økonomisk støtte til at udarbejde
"Et Festskrift i anledning af Gladsaxe-Herlev Kommunes Virksomhed
fra 1841 til Nutiden." Det blev vedtaget, at formanden via den
lokale presse skulle opfordre Gladsaxeborgere til at skænke Selskabet
billeder, bøger og genstande vedr. Gladsaxe kommune.
Kr.Himmelfartsdag d.14.maj 1942 blev så den første ordinære generalforsamling
afholdt med forretningsfører A.K.Jørgensen som dirigent.
Formanden afgav beretning: indenfor det korte arbejdsår(20/10 1941-
31/3 1942 ) havde man fået det organisatoriske på plads og Selskabet
var nået op på 104 medlemmer. Der kom gode forslag og ideer fra
medlemmerne.

De første 25 år
Fra starten var Historisk-topografisk Selskab en godt ledet og velorganiseret
forening, der gjorde en stor indsats for at opfylde formålet: "At
udbrede kendskab til og vække interesse for Gladsaxe Kommunes historie
gennem afholdelse af foredrag og udflugter til historisk interessante
steder samt støtte bestræbelser for at bevare, hvad der er af historisk
værdi i kommunen" og "at indsamle lokalhistorisk materiale i
form af trykt materiale, arkivalier billeder m.m. ... "
Der er ingen tvivl om, at Historisk-topografisk Selskab dækkede et behov
hos mange af Gladsaxeborgerne om at få noget at vide om deres
by og dens fortid. Medlemstallet steg støt, i 1943 var der 126 medlemmer
og 8 firmaer og institutioner, dette tal steg til 163 medlemmer og
10 firmaer og institutioner i 1955, der er det sidste år, hvor medlemstallet
noteres. Der var stor tilslutning til foreningens arrangementer,
og der kom mange forslag fra medlemmerne. F. eks. foreslog et medlem
flere år i træk flere arrangementer om middelalderen, en periode
hvorfra der ikke er meget bevaret i Gladsaxe, og viceinspektør C. L. B.
Cramer, Marielyst Skole, kom med oplysninger om den forsvundne
alterkalk fra Gladsaxe Kirke og den lige så forsvundne gamle kirke i
Bagsværd.
Det er spændende at følge bestyrelsens arbejde. Man havde fra starten
godt greb om det organisatoriske og satte mange initiativer i gang.
Carl Sørensen var formand i de første vanskelige år. I 1947 trådte han
tilbage fra formandsposten, men forsatte som medlem af bestyrelsen,
arbejdet som kommunaldirektør gav ham ikke tid til det. Chr. Frimodt-Møller
var formand, indtil den samlede bestyrelse trådte tilbage i 1963
på grund af problemerne med Gladsaxebogen II(se senere).
Man havde en formandskandidat klar, og 2 medlemmer af den hidtidige
bestyrelse ydede det offer at fortsætte af hensyn til det fremtidige
arbejde. Leo Toldsted var så formand indtil 1966, fulgt af Gudrun Gram-Hanssen
fra 1966, indtil Ebbe Fels i 1972 overtog formandshvervet. Til
specielle opgaver har bestyrelsen haft udvalg. Bortset fra dette ene tilfælde
har bestyrelsesarbejdet været præget af stor kontinuitet. De fleste
medlemmer sad i mange år, og der var efterfølgere klar, når et medlem
af bestyrelsen besluttede at holde op. Det ser ikke ud, som om der
i de første 25 år har været kampvalg. Også revisorerne holdt ud længe.
Generalforsamlingerne er forløbet fredeligt. Det ser ud til at formandsberetning
og regnskab godkendtes hver gang uden bemærkninger. Dirigenterne
blev sjældent skiftet ud. Således var kontorchef Egon Fels en
lang årrække fast dirigent. Vi ved ikke meget om deltagertallet ved
generalforsamlingerne. Til den stiftende generalforsamling i 1941 var
der 60 deltagere, i 1966 var der 35-40 fremmødte, men vi må gå ud fra,
at deltagelse var betydelig større, end den er i dag. De første år blev
generalforsamlingen afholdt i dagtimerne Kr. Himmelfartsdag i forbindelse
med en ekskursion, det skyldtes måske spærretiderne under
krigen? Fra 1946 gik man over til at afholde dem om aftenen. Den
første generalforsamling foregik i Borgenes Hus, men ellers var det
med få undtagelser skolerne, der lagde lokaler til.

Foredrag og ekskursioner
Det første foredrag blev holdt i forbindelse med den stiftende generalforsamling
i 1941. Museumsinspektør Victor Hermansen fortalte om
Gladsaxe Kirke. Det var derefter en fast tradition, at der var et foredrag,
en film eller andet kulturelt indslag i forbindelse med den årlige
generalforsamling. Derudover tilstræbte man at afholde mindst 2 foredrag
og en ekskursion hvert år. I de første år beskæftigede man sig
med Gladsaxes historie og lokaliteter i kommunen. Den første ekskursion
var en cykeltur i 1944 rundt til de mange oldtidsminder i Kommunen,
kyndigt ledet af Therkel Mathiassen. Man startede ved en fortidig
bebyggelse i Søborg Mose, hvor kommunens første beboere havde levet
for 5-6.000 år siden, til Garhøj på Holmevej i Søborg, højene i
Mørkhøj og Bagsværd og endte ved langdyssen ved Skovbrynet Station,
hvorefter man gik til generalforsamling på restaurant Skovbrynet. Fra
1945 søgte man samarbejde med de historiske foreninger i nabo kommunerne,
og sammen med foreningen i Lyngby-Taarbæk afholdt man
i årene 1949-1951 ture langs Mølleåen. Fra 1948 besøgte man Nationalmuseet,
og derefter valgte man ofte lokaliteter udenfor Kommunen. I
1959 gik turen til Farum Naturpark, og til Ebelholt Kloster og til Skåne.
Den sidste tur var sammen med den historiske forening i Herlev. I
1966 kørte man af sted i 2 busser til Farum, Farum Lillevang, beså
tårnet i Bastrup, Ganløse Egede, Slagslunde og Kirke Værløse. Turen
endte på Mosegården hos Karl Nielsen(det nuværende Værløse Museum).

Gladsaxefilmen
Allerede i 1943 begyndte bestyrelsen at arbejde med at få optaget en
film om Gladsaxe. I efteråret 1944 kom Dafoco med et tilbud på en
sådan film på 40 minutter, pris 3.000 kr. Man søgte bistand hos fuldmægtig
Skott-Hansen og direktør Hjejle fra Dansk Kulturfilm, der anså
tilbuddet for urealistisk, en realistisk pris var 6-7.000 kr. Man forberedte
optagelsen af en film, "Gladsaxe i dag" på 3/4 time med Kommunensinstitutioner og
større virksomheder og fik tilsagn om støtte til projektet hos Kommunen på 2.000 kr.,
og 10 virksomheder gav hver tilsagn om 500 kr. Pengene var i hus. Skott-Hansen
foreslog instruktør, og man fik 3 tilbud, Teknisk Films Compagni' s tilbud blev valgt.
Det viste sig, at filmen blev dyrere end forventet. I 1945 fik man yderligere tilsagn om
støtte til filmen på i alt 4.000 kr. fra sognerådet og 6.000 kr. fra private.
I 1946 gik optagelserne i gang. I november manglede man kun optagelserne
på Gladsaxe Mejeri og Magasin du Nord, Søborg afdeling,
og arbejdet med lydsiden. På generalforsamlingen den 28. maj 1947
havde filmen premiere. Dette skete ikke uden dramatik, filmapparatet
fungerede ikke, så man måtte fremskaffe et andet og vise filmen efter
generalforsamlingen. Da man fik afsluttet regnskabet, viste det sig, at
man havde overskredet budgettet med 1.818,85 kr.

Udgivervirksomhed - Gladsaxebøgerne
Der var stor interesse for skriftligt materiale om Gladsaxes historie. Man
sørgede for at få de forskellige foredragsholderes manuskripter. Allerede
fra Selskabets start begyndte man at arbejde med planer om en
beretning om kommunalbestyrelsens virksomhed fra 1841 til nutiden.
I1943 bevilgede Gladsaxe sogneråd 2.000 kr. hertil. Man henvendte sig
til overlærer Ingvard Nielsen, Bagsværd Skole, for at få ham til at skrive
manuskriptet. Han ønskede at få viceinspektør Cramer som medforfatter.
De 2 forfattere forpligtede sig til at udarbejde manuskriptet til en
bog om Gladsaxes historie 1841-1941 mod et honorar på 2.500 kr. Desværre
døde Ingvard Nielsen i foråret 1945. Cramer kunne ikke påtage
sig at fuldende bogen, men ville føre udviklingen op til 1909, i hvilket
år Gladsaxe og Herlev blev 2 selvstændige kommuner. I maj 1947 afleverede
Cramer sit manuskript. Gladsaxebogen I skulle udgives, men
der var 2 problemer: fremskaffelse af papir og pengene. Det lykkedes
Carl Sørensen at skaffe papir til trykning af 1.200 eksemplarer. Omkostningen
til trykning og papir blev anslået til 4.600 kr. Pengene korn
ind ved tilskud fra Gladsaxe Kommune og de lokale pengeinstitutter.
På generalforsamlingen i efteråret 1949 kunne man fremvise Gladsaxebogen
I til en pris af 5 kr. til medlemmer og 10 kr. til andre. Bogen var
blevet både dyrere og mere fyldig end planlagt, så man søgte Gladsaxe
Kommune om yderligere 6.000 kr. til udgivelsen.
Nu skulle man videre med Gladsaxebogen II. Cramer kunne ikke påtage
sig opgaven. Derfor henvendt man sig til forfatteren Mogens
Lebech i juni 1951. Denne påtog sig opgaven, og på et møde i juni
1953 kunne man så aftale den endelige udformning af bog 2. Tidsrummet
var "1909-1941 med et kort rids op til i dag". Der var ikke helt enighed om bogens
omfang og forfatterhonorar. Bestyrelsen tilbød et honorar på 4.000 kr. Lebech skulle
skrive manuskriptet på 1 år. Lebech tog forbehold m.h.t. honoraret. Efter honoraret
ændredes til 4.300 kr., påtog Lebech sig opgaven. På generalforsamlingen i 1955
meddelte formanden, at manuskriptet skulle være færdigt 1. juli, hvilket dog viste sig
ikke til at slå til. Man stoppede udbetalingerne til Lebech. I 1956 forelå % af manuskriptet.
Nu fulgte en periode på flere år med løfter om aflevering og krav om yderligere honorering.
I 1961 tilbød kommunalbestyrelsen at betale 1.000 kr. yderligere til Lebech mod et færdigt
manuskript. På generalforsamlingen samme år udtalte formanden, at Lebechsagen nu var
nær sin afslutning, men påpegede også, at Lebech i den periode, hvor han havde arbejdet
med manuskriptet, havde skrevet 7 andre bøger og været redaktør på 2. Der blev derefter
afholdt et møde med Lebech og hans advokat Gylling Mortensen for at få tingene på plads.
Lebech oplyste, at han havde 9/ 10 af manuskriptet færdigt og beklagede sig over den
ringe hjælp, han havde fået til sit arbejde fra kommunens side. Formanden gjorde op, at
der var udbetalt 6.200 kr. og resterede udbetalinger på ca.2.000 kr., når arbejdet var
fuldført. Lebech klagede over de standsede udbetalinger og 1.000 kr. blev udbetalt mod
at Gylling Mortensen garanterede for aflevering af manuskriptet. Aftalerne blev imidlertid
ikke overholdt af forfatteren, og udbetalingerne blev igen stoppet. I 1962 sendte Lebech
et brev til borgmesteren, der var så uforskammet, at det blev sendt retur til advokat Gylling
Mortensen. Selskabets bestyrelse var i 1963 kørt træt, nye kræfter kunne føre sagen videre.
I 1965 var man så langt, at man kunne tage fat på trykningen af Gladsaxebogen II, og
kommunalbestyrelsen udstedte en garantisum på 33.000 kr. hertil. Behrndts Bogtrykkeri
gav tilbud på 2.000 eksemplarer og stillede tegneren Verner Merved til rådighed ved
tilrettelæggelsen af bogen. Et udvalg blev nedsat, og prisen blev sat til10 kr. pr. medlem
og 15-20 kr. for ikke-medlemmer. I december 1966 havde bestyrelsen et
møde på Behrendts Bogtrykkeri. Her oplyste man, at 3/4 af manuskriptet
var sat og sendt til korrektion og valg af illustrationer til Lebech,
som nægtede at færdiggøre arbejdet uden yderligere honorar. Dette
afviste bestyrelsen, og man ville søge at få en tilkendegivelse fra kommunaldirektøren.
Man fik løfte om, at Lebech ville gå i gang efter nytår,
men et nervesammenbrud forsinkede det hele, således at fristen blev
sat til 1. maj 1967. D.21. juni oplyste bogtrykkeren, at Lebech sad hos
ham og læste korrektur og valgte billeder. Han havde betalt Lebech
500 kr. af egen lomme. Det trak stadig ud, på generalforsamlingen
d.2. juni 1968 redegjorde lrs. E. Wigelsen-Bruun på bestyrelsens vegne for hele sagen
med Gladsaxebogen II, I 1954 havde Mogens Lebech underskrevet en kontrakt med
selskabet, men siden havde det været en årelang kamp for at få ham til at aflevere et
brugbart manuskript med gentagne honorarkrav fra Lebech, De mange mangler og fejl
ved det nu foreliggende korrekturaftryk, ville han ikke tage sig af, Bestyrelsen var magtesløs.
Efter en diskussion fik bestyrelsen mandat til at vælge den bedste måde at slippe ud af den forretning.
Lebech var dog stadig på, og i marts 1969 lovede han at være færdig i sommeren 1969.
Bogtrykkerens tilbud for trykningen af 2.000 eksemplarer lød på 49.275 plus moms.
På generalforsamlingen d.14.maj 1970 kunne formanden fremvise et prøvetryk og oplyste,
at bogen ville komme i handelen om 3 uger. Men heller ikke denne gang holdt det stik. I august
var trykningen afsluttet, men bogen var så fuld af fejl og mangler, at man overvejede at lave den om.
Af økonomiske grunde besluttede man sig i stedet for et rettelsesblad og i sidste halvdel af 1971
kom Gladsaxebogen II så på gaden.
Der kom dog et ubehageligt økonomisk efterspil, bogtrykkeren sendte en ekstraregning på 27.637 kr.
På dette tidspunkt havde man allerede solgt 500 ekspl. Underskuddet kunne ikke dækkes ved at
sætte bogens pris op. Selskabet kunne naturligvis ikke betale regningen. Restgælden til trykkeriet
blev betalt af Gladsaxe Kommune, og i 1975 opgjorde man gælden til Gladsaxe Kommune til 50.000 kr.,
hvilket svarede til værdien af restoplaget. Ved årsskiftet 1964/ 65 udgav selskabet "Gladsaxe gennem tiderne",
et optryk af 8 foredrag, som viceinspektør C. L. B. Cramer havde holdt i FOF. Foredragene havde tidligere været
offentliggjort i Folkebladet for Gladsaxe Kommune.

Indsamling af materiale m.v.
Fra starten indsamlede man bøger, billeder og andet materiale om
Gladsaxe og dets historie. Dette placeredes som en særlig samling på
kommunebiblioteket. Det er det, der i dag er Byarkivets lokalhistoriske
afdeling. I 1950 indledte man samarbejde med Teknisk Forvaltning
om fotografering af bevaringsværdige huse. I1957 fik man en bevilling
til at optage samtaler med gamle Gladsaxeborgere på bånd, og man
fik i de følgende år optaget erindringssamtaler med en række borgere
med den tidligere sognerådsformand Fr. Willumsen i spidsen. Tanken
om at oprette et lokalhistorisk museum i Gladsaxe var fremme flere
gange. Det nærmeste, man kom et museum, var i 1954, da man ansøgte
Kommunalbestyrelsen om et lokale til historiske genstande fra
kommunen, men et tilsagn om et lokale på Rådhuset blev ikke opfyldt.
I virkeligheden var allerede på dette tidspunkt muligheden for at få
samlet genstande nok til dette formål ikke mere tilstede.

Bevaringsarbejde
Gladsaxe har efter 2.verdenskrig været en kommune i vækst. Oldtidshøje
og andre minder fra fortiden kom derfor i vejen for byggerierne.
Allerede i 1943 havde man vedligeholdelsen af Garhøj oppe. I 1964
besigtigede Nationalmuseet og Kulturelt Udvalg kommunens oldtidsminder
og fastlagde en bevaringsplan, og sammen med kommunalbestyrelsen
var bestyrelsen derefter på en rundtur til disse oldtidsminder.
Senere søgte man forgæves at få bevaret Lundegård, der lå, hvor benzintanken
i Høje Gladsaxe nu ligger, men koncentrerede sig så om at
bevare Højgård og Kongsvilje.

Jubilæumsudstillingen 1966
Allerede i 1959 havde bestyrelsen planer om en omfattende udstilling
på Rådhuset i anledning af 50-året for adskillelsen af Gladsaxe og Herlev
kommuner. Det færdige resultat blev en serie plancher dækkende
Gladsaxes historie 1909-1959. I 1963 nærmede 200 årsdagen for udskiftningen
af landbruget i Gladsaxe og Selskabet 25-års jubilæum sig.
Man ville i den anledning lave en udstilling med de genstande, man
kunne låne og billeder af de oldsager fra Gladsaxe, som var på Nationalmuseet.
Man ville så fremstille et kort i stor størrelse, hvor udskiftningen
var vist og fund fra oldtiden plottet ind.
Efter mange forberedelser kunne man i august 1966 lægge sidste hånd
på forberedelserne af dette store arrangement. Rammen skulle være
Gladsaxe i sidste halvdel af 1700-talIet og første del af 1800-tallet. Man
lånte genstande fra bl.a. Nationalmuseet, Ballerup og Værløse museer
og Gladsaxe Kommune stillede Marielyst Skoles aula til rådighed og
gav tilsagn om at dække et evt. underskud med indtil 10.000 kr. Budgettet
var på 12.000 kr. Kommunen aflyste egne planer i anledning af 200-
året for udskiftningen. Selskabet fik teknisk bistand fra chefdekoratør
Kell Kristensen og magister Hanne Poulsen. Hanne Poulsen udarbejdede
udstillingskataloget. Torsdag d.20.oktober åbnede udstillingen.
Formanden Gudrun Gram-Hanssen bød velkommen, ekspeditionssekretær
og medlem af bestyrelsen Jørgen Jørgensen holdt hovedtalen i
stedet for kommunaldirektør Carl Sørensen, der var tjenstligt forhindret.
Derefter nød de 125 gæster sherry og kransekage og beså udstillingen.
De følgende 2 udstillingsdage var besøget ikke stort. Udstillingen
gav 13 nye medlemmer. Historisk-topografisk Selskabs årsskrift for
1968 har en illustreret artikel om udstillingen.

Den nyere historie - årene 1966-2001
Ved 25-årsjubilæet kunne man se tilbage på de år, der var gået, med
tilfredshed. Man havde skabt en solid ramme for arbejdet med lokalhistorie
og topografi i Gladsaxe og både på skrift og ved de mange
arrangementer, man havde afholdt, fik medlemmerne et levende billede
af fortiden i dette område. Medlemstallet var stabilt, selvom der
kun foreligger få opgivelser af medlemstallet. I 1975 var der 221 medlemmer,
men antageligt lå det nok omkring 200 medlemmer i det meste
af  perioden. Et medlemstal man ikke var tilfreds med. Ofte drøftedes,
hvordan man skulle hverve flere medlemmer, men tilsyneladende havde
selskabet nået sin naturlige størrelse.
I den følgende periode fortsatte arbejdet på samme solide måde. Mange
af bestyrelsesmedlemmerne sad i lange perioder, f.eks. havde man kun
2 formænd i denne periode, Gudrun Gram-Hanssen og Ebbe Fels. Sidstnævnte
har været formand i næsten 30 år, hvilket er en bemærkelsesværdig
indsats. I 1968 blev selskabet medlem af Dansk Lokalhistorisk
Forening, som er en paraplyorganisation for de lokalhistoriske foreninger
i Danmark. Ebbe Fels har i en lang årrække ved deltagelse i
årsmøder og som sekretær i denne forening haft kontakt med lokalhistorisk
arbejde i hele landet.
Siden 1967 har Hovedbiblioteket trykt og udsendt meddelelserne til
vore medlemmer. Kommunen har stillet lokaler til rådighed til vore
møder og arrangementer. Fra 1972 blev Thorasminde i Bagsværd et
fast tilholdssted, indtil det nuværende hovedbibliotek åbnede i 1979.
Et forslag fra 1987 om at stille Buddinge Gamle Skole til rådighed for
lokalhistorisk arbejde blev aldrig til noget.
I det følgende trækkes nogle hovedpunkter i selskabets arbejde i denne
periode op.

Foredrag og ekskursioner
Selskabet arrangerede vel ca. 5-6 arrangementer om året. Foredragene
dækkede Gladsaxes historie og topografi, men det historiske og
kulturelle område blev behandlet langt bredere. Især nyopdagelserne
indenfor den arkæologiske og historiske forskning blev godt dækket.
I en lang årrække havde man sommerture, der gik til spændende steder
på hele Sjælland og i Skåne. I 1993 havde man en udvekslingsrejse
med \Vilmersdorf i Berlin arrangereret sammen med Gladsaxe Internationale Venskabsforening.

Udgivervirksomhed
- årsskrifter/årbøger, Gladsaxebogen III m.m.

Trods de mange vanskeligheder med at få udgivet Gladsaxebogen II
havde man ikke tabt modet, og i november 1967 besluttede man at
forespørge borgmesteren, om Gladsaxe Kommune ville støtte udgivelsen
at et årsskrift. Man fik hurtigt samlet materiale, og på generalforsamlingen
i 1968 kunne formanden oplyse, at økonomien var i orden,
og at man havde materiale og emner flere år frem i tiden. Det første årsskrift
ville blive udsendt i et oplag på 1.000 eksemplarer om et par måneder. Men
som det ofte går, opstod der forsinkelser, men d.9. januar 1969 blev årsskriftet 1968
udleveret og siden fulgte en stadig strøm af  årspublikationer med artikler dækkende
Gladsaxes historie og forholden i Gladsaxe gennem tiderne. I 1985 gik man over til
at udsende dette skrift hvert andet år, og man kaldte det nu "Årbøger". Som en hjælp til
at finde rundt i de mange årsskrifter/ årbøger indtil 1995 har bestyrelsesmedlem,
konsulent cand.mag. Niels Bomholdt udarbejdet et register. Beskrivelsen af Gladsaxes
historie var kun ført frem til 1941. Trods de mange problemer med Gladsaxebogen II talte
man allerede på bestyrelsesmødet d.29.november 1975 om en fortsættelse. Der kom dog
til at gå nogle år. Da det første oplag var udsolgt, måtte man i maj 1979 udsende et
genoptryk af Gladsaxebogen I.
I 1986 foreslog tidligere stadsarkitekt Erik Nilsson, at man skulle udgive
en Gladsaxebogen III. På et bestyrelsesmøde 6. februar 1986 fremlagde
formanden en procedure til udgivelse af Gladsaxebogen III. Biblioteks-
og Kulturudvalget i Gladsaxe godkendte principperne, men bad
om et økonomisk overslag, en indholdsfortegnelse, samt en skitse over
indholdet. Bestyrelsen nedsatte et arbejdsudvalg med Erik Nilsson som
medlem. På generalforsamlingen i 1987 redegjorde formanden for
arbejdet med projektet og borgmesterens mundtlige tilsagn om støtte
til en forundersøgelse. I maj 1988 forelå oplæggene til de enkelte afsnit,
og Gladsaxe Kommune satte 200.000 kr. af i hvert af årene i 1988
og 1989. I 1988 udtrådte Erik Nilsson af udvalget.
Arbejdet viste sig at være så omfattende, at man ikke kunne finde en
enkelt forfatter til bogen, derfor blev opgaven delt på flere personer.
3 historikere, Birgit Andersen, Carl Erik Andersen og Ning de ConinckSchmidt,
samt vicedirektør i Planstyrelsen Edmund Hansen, lokalhistorikeren,
lektor Arne J. Hermann og rektor Svend A. Jensen forfattede
de enkelte afsnit, og projektet blev styret af en redaktionskomite
bestående af Ebbe Fels, Kirsten Havelund Strøm, Svend Honore og
Erik Starup. Rådhuset skulle stå for udbetaling af honorarer og udgifter
til trykning m.m. I løbet af 1989 fik man næsten alle afsnittene i hus,
man vedtog at udarbejde retningslinjer for en fortegnelse over noter
og henvisninger og Erik Starup skulle vælge egnede billeder. Man satte
optimistisk en frist til ultimo april 1990. Arbejdet med bogen var dog
så stort, at fristen ikke kunne overholdes. I juni måned ønskede borgmesteren
en redegørelse for arbejdet og en tidsplan. I løbet af 1990 fik
man tingene på plads, men så kom en ubehagelig overraskelse, trykkeriet
gik i likvidation. Heldigvis fik man trykkeriet Johnsen og Johnsen
til at overtage trykningen. I modsætning til de tidligere Gladsaxebøger
blev Gladsaxebogen III udgivet af Gladsaxe Kommune i samarbejde
med Selskabet. Gladsaxebogen I og II blev overdraget til Kommunen
og Selskabets gæld blev slettet. Den 4. oktober var bogen færdig, borgmesteren
fik et eksemplar til gennemlæsning, men opdagede straks en
ombrydningsfejl sidst i bogen. Dette blev dog klaret ved at en side blev
udskiftet og ved jubilæumsreceptionen d.18.oktober kunne borgmesteren
så få overrakt det første officielle eksemplar af Gladsaxebogen
III.
Selskabet foretog også andre udgivelser. I 1985 optrykte man gamle
postkort med motiver fra det gamle Bagsværd, Buddinge, Gladsaxe og
Mørkhøj . I 1989 udgav Selskabet Børge J Steiners bog "Fra hedenske
kultsteder til kristen kirke i det gamle Gladsaxe Sogn, Sokkelund Herred."
Bogen var udgivet med støtte fra Veluxfonden.
Af større udgivelser kan nævnes:
"Folketællingen 1787, Gladsaxe Sogn, Sokkelund Herred, Københavns
Amt" i anledning af 200-årsdagen for Stavnsbåndets ophævelse. Det er
et spændende kildemateriale til oplysning om befolkningens forhold i
Gladsaxe for 200 år siden.
I 1999 udgav selskabet "Da vi var bønder", en glimrende beskrivelse af
de gamle gårdes historie udarbejdet af Eva Molin, Vibeke Filipsen og
Lone Dam. Erik Starup har i mange år stået for den grafiske og
designmæssige udformning af Selskabets udgivelser.

Indsamling af materiale - etablering af lokalarkiv
Udover billeder og skriftligt materiale fik Selskabet skænket en del genstande,
og man havde interesseret sig for de arkæologiske fund, der
blev gjort i kommunen. Tanken om et museum i Gladsaxe havde flere
gange været fremme. I 1974 tilbød Kulturudvalget Selskabet plads i et
museumsudvalg, men på dette tidspunkt var der allerede flere lokalhistoriske
museer i de omliggende kommuner, derimod var man meget
interesseret i at deltage i arbejdet med at etablere et lokalhistorisk
arkiv.
Allerede på generalforsamlingen i 1968 redegjorde formanden for
planerne om at etab1erere et lokalhistorisk arkiv, hvor man ville samle
materiale vedrørende Gladsaxe Kommunes historie. At oprette et arkiv
var dog ikke så enkelt. Der var store problemer med at skaffe de
nødvendige lokaler og inventar og man manglede erfaring i arkivarbejde.
Derfor havde skoleinspektør Strange Nielsen i Næstved, der var
en erfaren mand på området, lovet Selskabet sagkyndig bistand. I 1974
gik arbejdet med at etablere et lokalhistorisk arkiv så for alvor i gang,
der blev nedsat en arbejdsgruppe, og 2 repræsentanter for Selskabet
deltog i arbejdsgruppen. Som et resultat af dette arbejde blev det lokalhistoriske
arkiv oprettet i 1976 med en ansat bibliotekar og et rådgivende
udvalg, hvor Selskabet har 3 repræsentanter. Arbejdet med indsamling,
registrering og formidling af det meget omfattende lokalhistoriske
materiale har siden været foretaget af arkivets personale.

Bevaringsarbejde
Byudviklingen i Gladsaxe medførte ændringer i bymiljøet og nedrivninger
af gamle bygninger. Nedrivningen af Bagsværd Kro og Glæsels
købmandsgård i 1974-75 udløste en vældig folkelig debat. Bestyrelsen
besluttede ikke at udtale sig om nedrivningen af Bagsværd Kro, da
bygningerne ikke havde historisk værdi, og miljøet omkring kroen al-
lerede var ødelagt, i stedet fik man udvirket, at Nationalmuseet foretog
prøveudgravninger på kroarealet uden at man fandt noget af interesse.
Derimod støttede Selskabet Gladsaxe Miljøforenings bestræbelser for
at bevare Glæsels købmandsgård, men det lykkedes ikke at få bevaret
købmandsgården. I 1976 besigtigede bestyrelsen Tinghøj Batteri og
Gladsaxe Fort som et led i bestræbelser for at bevare de forfaldne
fæstningsanlæg i kommunen i 1974, og 1981 fulgte bestyrelsen udviklingen
i området omkring Gladsaxe Kirke, og i 1985 arbejdede man
for bevarelse af "Skovbrynet", en restaurant ved Skovbrynet S-station.
I 1989 arbejdede man for at få bevaret den gamle stationsbygning i
Bagsværd.

Udstillinger/jubilæer
Som led i sin formidlingsvirksomhed har Selskabet arrangeret udstillinger.
Jubilæumsudstillingen i 1966 er allerede omtalt. Sammen med
Høje Gladsaxe Miljøgruppe arrangerede Selskabet en udstilling i 1975
om dette lokalområde.
D.20.oktober 1981 havde Selskabet 40 års jubilæum. I den anledning
afholdt Selskabet på Thorasminde en jubilæumsudstilling, der var åben
i 8 dage. Udstillingen var tilrettelagt af kunstnerne Erik Gram-Hanssen
og Poul-Henning Nielsen og illustrerede kommunens udvikling i de 40 år,
Selskabet havde eksisteret. I årsskriftet 1981 er der en billedserie med
"Glimt fra en udstilling 18/10-25/10".
Ved 50-års jubilæet i 1991 var der ingen udstilling, derimod havde man
2 festligheder. Fredag d. l8.oktober afholdt man en reception på Thorasminde,
hvor man præsenterede Gladsaxebogen III. Borgmester Ole
Andersen holdt tale, overrakte Selskabet en blomsterdekoration og fik
det første eksemplar af det nye værk.
Søndag d. 20. oktober holdt man så en middag for 60 indbudte gæster
og medlemmer i "Laden" ved Gladsaxe Kirke. Selskabet fik overrakt
Byrådets gave, en dirigentklokke og undervisningsminister Bertel
Haarder kom direkte fra Paris og holdt festtalen.
Forholdet til Gladsaxe Kommune
Kommunens ledelse har altid vist interesse for Selskabets arbejde. Dette
viste sig allerede ved stiftelsen af Historisk-topografisk Selskab. Ved det
forberedende møde på Rådhuset var sognerådsformand Willumsen
og sognerådsmedlem Jørgen Jørgensen tilstede, og daværende kontorchef,
senere kommunaldirektør, Carl Sørensen var den første formand.
Uden Kommunalbestyrelsens støtte både med hensyn til rådgivning,
med lokaler og af økonomisk art, havde Selskabets aktiviteter ikke kunnet
gennemføres. Kommunens økonomiske støtte er grundlaget for
Selskabets udgivelser af årsskrifter/årbøger, Gladsaxebøgerne m.v. Vi
er meget taknemmelig for den hjælp og støtte vi har fået gennem alle
de 60 år.

Selskabets fremtid
Der er sket store forandringer i det danske samfund siden Historisk-topografisk
Selskab blev stiftet i 1941, i Gladsaxe er byudviklingen næsten
fuldført. Kun få af indbyggerne er født i kommunen. De personer,
der har en personlig erindring om Gladsaxe langt tilbage, er få. Derfor
er Selskabets virksomhed måske af endnu større betydning i dag
end i 1941. Vi må håbe, at det vil lykkes Historisk-topografisk Selskab at
varetage formidlingen af viden om Gladsaxes historie fortsat de næste
60 år.

M Eva Molin, Gladaxe Byarkiv
Verdens navle
Lidt nord for København ligger der en kommune, som vi naturligvis
alle kender, nemlig: Gladsaxe. Gladsaxe kan følges helt tilbage til tidlig
middelalder, mens bydelen Søborg er af meget nyere dato. Søborg -
som bydel - opstod i begyndelsen af århundredet, da man udstykkede
en af de største gårde i området i 190 l, nemlig: Søborggård.
Det var her, at Villabyen Søborg opstod. I første omgang byggede man
huse i kolonihavestil, siden blev kolonihavehusene erstattet af mere
eller mindre fantasifulde helårsboliger. De mennesker, der slog sig ned
i Villabyen Søborg, kom i vidt omfang fra de københavnske brokvarterer
og sammenholdet i den nye bydel var unikt. Tilflytterne var fælles om
drømmen om et bedre og sundere liv, langt fra byens larm, travlhed
og klaustrofobiske tæthed. For tilflytterne blev Søborg derfor hurtigt
verdens navle, det bedste og skønneste sted, man kunne tænke sig.

Pengeløse Overdrev
Set med moderne, rationelle øjne, så var det nu nok så som så med det
skønne Søborg. Bydelen opstod på ren landbrugsjord, så der var ingen
faciliteter af nogen art. Tilflytterne skulle selv sørge for veje, belysning,
kloakering, vandforsyning samt ikke mindst de daglige fornødenheder,
der skulle hentes langvejs fra - i reglen helt fra København.
Nærmeste sporvogn havde endestation ca. 20 minutters rask spadseregang
fra området og turen gik til tider over opblødte hjulspor, grusveje og marker.
Den nye bydel blev hurtigt døbt Pengeløse Overdrev af ovennævnte
grunde. Kun den rette pionerånd sikrede overlevelse. Til gengæld
kunne store parceller erhverves for ganske små penge og selvbyggerhusene
skød op som paddehatte. Den første lokale købmand åbnede i
1905. Det var Carl L. Albrechtsens købmandshandel på hjørnet af Gladsaxevej
og Niels Bohrs Alle (dengang Frederiksborg Alle). Men det var særligt håndværkerne,
der tjente deres udkomme i området de første år. I 1912 var der således fire bagere,
fire slagtere, 16 kolonial-, vin- og delikatesseforretninger og 75 håndværkere af
forskellig art til et befolkningsunderlag på 4.417, hvoraf de 2.097 boede i Søborg.

Søborg anerkendes
I1908 fik Søborg sin egen skole. Den hed såmænd Søborg Skole, men
det var slet ikke så indlysende, som man skulle tro, for "Søborg" havde
aldrig før været anerkendt som en officiel betegnelse, så Søborg Skole
blev en milepæl.
Nu manglede man så "bare" også at få egen kirke i Søborg. Det konsortium,
der udstykkede Søborggård havde foræret kommunen grunden
til skolen og samtidig havde de også doneret grunden til en eventuel
kirke, men da man fandt kirkegrunden for lille, så havde man
udskudt kirkebyggeri-tanken. I 1906 begyndte man dog for alvor at tale
om kirken, og i 1912 fik man mageskiftet sig til den nuværende grund.

Sammenhold og filantropi
I 1905 skete der det sørgelige, at en familieforsørger i Søborg fik tuberkulose.
Han var uhelbredeligt syg og kunne ikke arbejde. Familien led
stor nød, og var truet med at måtte gå fra hus og hjem. Behjertede
mennesker fortalte det til en anden søborg-borger, nemlig: Fru Mathilde
Marius Hansen, der var gift med koncertmesteren fra Det kgl.
Kapel, Marius Hansen. Fru Marius Hansen var også selv meget musikalsk
og nu besluttede hun, sammen med sin mand og assurandør F.
Hans L. Møller at danne "et Udvalg med det Formål at afholde Velgørenheds-
og Folkekoncerter i Filantropiens Tjeneste".
Den første koncert blev afholdt d. 27/7-1905 og overskuddet på 265,50
kr. gik til den hårdt ramte familie. En sådan succes turde udvalget dog
ikke satse på hver gang. Derfor gik man på aldeles moderne vis ud i
byen og fandt en sponsor, der ville finansiere eventuelle underskud.
De næste år bød ikke på de helt store koncertarrangementer. Villabyen
var trods alt stadig i sin vorden og der var grænser for, hvor
mange koncerter, befolkningsunderlaget kunne retfærdiggøre. Men så
begyndte kirkesagen at rulle. I 1910 blev man enige om at holde en
stor koncert i Søborg Skoles gymnastiksal og dermed var startskuddet
givet til adskillige koncerter til fordel for det projekterede kirkebyggeri.
I anledning af indsamlingen af penge til kirkebyggeriet blev der
nedsat et komite. Både Fru Koncertmesteren og assurandør Møller var
at finde i denne komite og det er noget uldent, om koncerterne til
fordel for kirkesagen egentlig blev afholdt af komiteen eller af Fru
Koncertmesteren med bagved stående sponsor. Til gengæld er det helt
sikkert, at koncerterne i denne periode gav solidt overskud.

Sponsoren
Folkekoncerterne var en usikker forretning. Nogle gange kom der op
imod 600 gæster andre gange ikke engang det halve. Den sponsor,
man fandt, hed: Carl Jørgensen. Carl Jørgensen var en kendt og driftig
københavner på kun 33 år, født i 1872 og siden død i 1937. Han var
udlært købmand, men allerede i 1900 blev han direktør for de københavnske
Automatcafeer. Fra 1902 til 1914 ejede han også Cafe National
og fra 1914 til 1924 Industricafeen. I 1900 grundlagde han aktieselskabet
Provins Hotellet, der siden blev omdøbt til A/S Hotel Nordland.
Denne aktive herre sad naturligvis også i en mængde forskellige faglige og
filantropiske foreninger, der iblandt Folkekoncerterne i Søborg.
En af Carl Jørgensens, måske, største samlede gaver i forbindelse med
Folkekoncerterne, var hans dannelse af en såkaldt grundfond i 1908, hvortil
han alene bidrog. Fonden skulle primært bruges til økonomisk støtte af privatpersoner,
eventuelle underskud efter koncerterne dækkede han stadig direkte.

Folkekoncerterne
I 1912 var folkekoncerterne ved at være en fast institution, og de fik nu
det helt officielle navn: Institutionen Fru Koncertmester Mathilde Marius
Hansens Folkekoncerter. Det er meget tydeligt, at Marius Hansen
var en kendt og agtet person i det københavnske teaterliv. Folkekoncerterne
kunne jævnligt tilbyde Søborg-borgerne at opleve de største
navne fra Det kgl. Teater og de øvrige københavnske scener. Mange
af navnene er naturligvis ikke specielt kendte længere, men flere har
nok hørt om kgl. operasanger Lilli Hoffmann, skuespillerinde Charlotte
Wiehe Béréy, kgl. kammermusiker Fini Henriques, musikdirektør
Schiøler m.fl.
Søborg Kirke stod færdig i 1914. Der var godt nok stadig ikke noget
orgel, og det formål ville Folkekoncerterne naturligvis gerne støtte,
men den helt store, økonomiske og menneskelige belastning, som selve
kirkebyggeriet havde været, var nu slut. Dermed kunne man hellige sig
andre gode, folkeoplysende formål.

Arbejder- & Folkebiblioteket for Villabyen Søborg-Buddinge
Allerede i 1904 købte Folkekoncerterne, via assurandør F.H.L. Møller,
villaen på Erik Bøghs Alle 5 (daværende nummer 3). Her oprettede
man i første omgang en koncertsal. I 1915 oprettede man et læseværelse
og tre bogværelser i forbindelse med koncertsalen, og dermed var grunden
lagt til Gladsaxes første, offentlige bibliotek. Alle, der boede i byen
og var fyldt 15 år, kunne gratis benytte biblioteket, der rummede 5.000
bind. Som førstegangslåner skulle man dog enten erlægge et depositum
på to kroner eller stille med en kautionist. Det var tilladt at låne en
bog ad gangen, og man kunne låne den op til fjorten dage. Biblioteket
havde åbent onsdag og lørdag fra 8-10 og assurandør Møller, der stadig
sad i Folkekoncerternes bestyrelse, var udnævnt til bibliotekar og
ansvarlig for bibliotekets drift. I baggrunden sad Folkekoncerternes
bestyrelse sehfølgelig og formanden Carl Jørgensen, donerede egenhændigt
omkring 3.000 bind til det nye bibliotek.

Observatoriet Astræa
I 1910 købte assurandør F.H.L. Møller igen en grund til brug for Folkekoncerterne.
Denne gang var det naboejendommen på Erik Bøghs Alle
(nuværende nr. 7), man erhvervede. Bagest på denne grund havde en
privatmand allerede i 1904 opstillet en lille stjernekikkert og indrettet
et observatorium. Dette observatorium blev i 1914 udvidet en del, men
det fungerede stadig som privat observatorium. I 1916 gik Folkekoncerterne
for alvor i gang med at forbedre observatoriet, og man
installerede straks en større kikkert - den fjerdestørste i København. I
1922 tog man det helt store spring og fik installeret Skandinaviens største
kikkert i observatoriet. Man tog en beskeden entre på 50 øre for
almindelige besøgende, men større skolebørn havde gratis adgang.
Der var åbent hver onsdag og lørdag aften, hvis det var stjerneklart og
man kunne også lave aftaler om sær"forestillinger".

Hvad skete der siden med Folkekoncerterne
Privat filantropi hørte en bestemt tid til. Efterhånden overtog Stat og
kommuner de forpligtelser, der tidligere havde været overladt til det
private initiativ. Således gik det også med Folkekoncerterne.
I bestemmelserne for Institutionen Fru Koncertmester Mathilde Marius
Hansens Folkekoncerter står, at "Dersom Bestyrelsen skulde opgive
Arbejdet for Sagen eller finde en Ændring formaalstjenlig, skal
Institutionen Fru Koncertmester o.s.v. med Pengernidler og Ejendele
overgaa til kommunal Ejendom".
Disse bestemmelser burde jo så løbende være blevet efterlevet, men
sådan blev det ikke. Det "kommunale" biblioteksvæsen i Gladsaxe blev
oprettet i 1923 i form af en biblioteksforening. Alle de små, private
bogsamlinger og -udlån overdrog deres samlinger til det nye offentlige
bibliotek- undtagen lige netop Arbejder- og Folkebiblioteket på Erik
Bøghs Alle. Assurandør Møller nænnede ikke at skille sig af med "sin"
samling, der nu var vokset til at omfatte 10.001 bind, da det kom til
stykket, og fortsatte derpå en tid med det private udlån, men med årene
afgik biblioteket ved en stille død. F. H. L. Møller selv døde i 1934, og
derpå overgik samtlige bøger i biblioteket til kommunal ejendom efter
aftale med Carl Jørgensen, der havde holdt hånden over Møller siden
1917. Huset på Erik Bøghs Alle 5 overgik til Marius Hansen, der beholdt
det indtil 1940. Det fik derpå forskellige ejere, der byggede en
del til, men i 1989 blev det revet ned til fordel for den bebyggelse, der
blev bygget på Søborg Hovedgade 72-76.
Observatoriet Astræa fortsatte sit virke stort set lige så længe som Søborg
Folke- og Arbejderbibliotek. I begyndelsen af trediverne blev
observatoriet anset for at være så brandfarligt, at politiet truede med at
skride ind, og efter Møllers død i 1934 blev hele inventaret solgt til
skolebrug i Roskilde kommune. I midten af 1934 solgte kapelmester
Marius Hansen, der havde arvet begge ejendomme på Erik Bøghs Alle,
Astræa til Socialdemokratiets Ungdomshjemsfond i Gladsaxe kommune.
Umiddelbart derefter blev observatoriet revet ned og den nuværende
bygning bygget på grunden. Den nuværende bygning står i øvrigt også
til mulig nedrivning, og den ejes stadig af Socialdemokraterne.