2009

Sporvognen kom til Søborg – 3.-13. februar 2009

Udstilling på Hovedbiblioteket. Gladsaxe Lokalhistoriske Forenings vandreudstilling med billeder, dokumenter og film fra Lokalhistorisk Arkiv og Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm fortalte Linje 16’s historie fra 1924-1962. Der var endvidere ved to lejligheder mulighed for at høre om Sporvognen og møde tidligere sporvejsfunktionær Ove Jensen, der kørte på linje 16, til den sluttede i 1962 og senere fortsatte på afløseren linje 43.

 

100 året for kvinders valgret – Kvinder i politik – 17. februar – 6. marts 2009

Kvinderne fik valgret i 1908, og de kunne første gang benytte valgretten ved sognerådsvalgene 12. marts 1909, hvor de erobrede 1,3 % af pladserne. Ved hjælp af plancher, videointerviews og lydoptagelser præsenteredes en række nuværende og tidligere kvindelige byrådsmedlemmer i Gladsaxe. Udstillingen på Hovedbiblioteket blev åbnet af borgmester Karin Søjberg Holst.

100 året for kvinders valgret – Tove Smidth – 1. marts 2009

Tove Smidth, en af Gladsaxes mest kendte og populære kvindelige politikere, gav i 100 året for kvinders valgret sine helt personlige kommentarer med på vejen. Et langt og broget liv har ført Tove Smidth fra radiojournalistik til kommunalpolitik med fokus på det sociale område og venskabsbyarbejdet.

Generalforsamling – 11. marts 2009

Generalforsamling i Aktivcenteret på Telefonvej.

“Gladsaxes guldkyst” gennem århundrede! – 28. marts 2009

Arne J. Hermann fortalte om det gamle og nye Bagsværd – fra landsby med “lyststeder” til stationsby og højhuse. Arrangementet fandt sted på Højgård.

Gladsaxebilleder – Byarkivets billedsamling – 28. april 2009

Borgmester Karin Søjberg Holst indviede Gladsaxe Kommunes sidste nye skud på selvbetjeningsfronten: Gladsaxe Byarkivs store billedsamling, som efter 2½ års arbejde nu var scannet ind og klar til fremvisning på internettet. Den festlige indvielse foregik i Rådhushallen, hvor arkivet demonstrerede Gladsaxebilleder. Efterfølgende var der mulighed for at prøve databasen selv.

Herlev Kirke og dens Historie  – 12. maj 2009

For netop 100 år siden løsrev Herlev kommune sig fra Gladsaxe. Sognefællesskabet med Gladsaxe bevarede man dog helt frem til 1921, hvor Herlev Kirke fik status som sognekirke med egen præst. De første spor af kirken går tilbage til omkring 1400. Dette og meget mere fortalte sognepræst Leif Kjøller-Rasmussen om. Blev arrangeret i Samarbejde med Foreningen Norden.

Tinghøj Batteri og Dyrup – 19. maj 2009

S. Dyrup & Co’s beliggenhed på Gladsaxes højeste punkt gemmer på en anden spændende Gladsaxe historie. Det lykkedes for Gladsaxe Lokalhistoriske Forening at få Dyrup til at åbne portene til det gamle Tinghøj Batteri bygget i årerne 1887-93.

Thomas Egestorp fra Dyrup viste rundt på fabrikken, so i høj grad præges af fuldautomatiske processer.

Klik her for at se flere billeder

Det Danske Filmstudie (ASA) – 3. september 2009

Tidligere filmproducent Per Aaman fortalte om sine egne filmproduktioner og om de mange højdepunkter fra ASA-studiernes historie. Ikke mindst de to kæmpesuccesser Far til Fire (den første i 1953) og de 18 Morten Korch-film (den første i 1950). A/S Filmatelieret ASA blev oprettet i 1936 af Lau Lauritzen Jun., Henning Karmark og John Olsen.
En spændende filmhistorie med rundgang i lagerhallerne, det lille Far til Fire Museum og besøg i studierne, hvor den første film”Blåvand melder storm” blev optaget med Fritz Helmuth i hans første rolle i 1938.

Brede Værk – 7. oktober 2009

Da Brede Klædefabrik lukkede i 19556, afsluttedes et langt kapitel i dansk industrihistorie. I 1958 overtog Nationalmuseet de historiske bygninger og etablerede en bevaringsafdeling. I maj i år åbnede Nationalmuseet det længe ventede industriens museum. Museumsinspektør Lars Christensen fortalte om datidens industrisamfund og industriens betydning.

Klik her for at se flere billeder

Stengårdskvarteret: Fra landbrug til villaby – 24. oktober 2009

Arne Hermann fortalte om kvarteret.

Filmaften – 19. november 2009

Lokalhistoriske film kommenteret af Jørgen Olsen.

Årbogsudlevering – 12. december 2009