2025
Mandag den 17. februar 2025 kl. 19.00 på Hovedbiblioteket, Store sal
Da København var Nordens Detroit
Foredrag v/ Lars K. Christensen
Lars K. Christensen, dr.phil., museumsinspektør og seniorforsker om dengang, da Ford Motor Company i 1919 åbnede en samlefabrik på Nørrebro i København. Ford var verdens største bilproducent og fabrikken i Danmark var blot Fords anden i Europa. Vi hører den spændende historie om Danmarks første samlebånd installeret i en baggård på ydre Nørrebro – Nordens Detroit. Foredraget, der ledsages af et stort udvalg af historiske fotos, afholdes i samarbejde med Gladsaxe Bibliotekerne.
Tirsdag den 18. februar kl. 14 Musikbutikken Dansktoppen på Grønnegården
I vores fortsatte gennemgang af samlingen af singleplader fra Lyra Musik satte vi fokus på Dansktoppen i 1960’erne. Der var genhør med Keld & The Donkeys, Gitte Hænning, Bjørn Tidmand og mange flere. Vi fik atter hjælp fra vores gæste-DJ Michael Drewsen.
Lørdag den 1. marts Telefonfabrikken 20 års fødselsdag.
Gladsaxe Lokalhistoriske Forening gør historien levende i vores kommune. Vi udgiver hvert år en årbog, hvor der i 2016-udgaven var en historie om Telefonfabrikken GNT Automatic forfattet af Jens Fanefjord Laursen. Vi har en lokalhistorisk samling på Grønnegården, hvor vi har samlet stort set alle de typer af telefoner, der er produceret på GNT Automatic. Vi har eksempler fra samlingen med.
Komplet program for dagen:
https://gladbib.dk/telefonfabrikken/telefonfabrikkens-20-ars-fodselsdag
Lørdag den 8. marts kl. 10 – 12 Åbent hus på Grønnegården
Åbent hus for alle. Samlingen er åben for både medlemmer og andre interesserede, der kan komme og se, hvad vi har samlet, og høre mere om historien bag effekterne. De besøgende opfordres også til at medbringe effekter, der kan være med til at fortælle Gladsaxes historie.
Torsdag den 13. marts kl. 19:00, Hovedbibliotekets store sal.
Ordinær Generalforsamling iflg. vedtægterne.
På valg (pkt. 6) Formanden Arne Fogt modtager ikke genvalg. Nuværende suppleant Kim Wessel-Tolvig opstiller som formand. Bestyrelsesmedlemmerne Jens Mortensen og Robert Baldorf genopstiller. Bestyrelsesmedlem Lejla Thorslund modtager ikke genvalg. I stedet opstiller nuværende suppleant Susanne Nejst Lørup som bestyrelsesmedlem. Der skal endvidere vælges to suppleanter.
På valg (pkt. 7) Revisor Mogens Larsen. Revisorsuppleant Steen Græse.
Vedtægterne kan læses på hjemmesiden
https://www.gladsaxelokalhistorie.dk/vedtaegter/
Efter generalforsamlingen:
Intet postvæsen uden stempler, foredrag ved Erland Hansen, formand for Danmarks Stempelsamler Forening. Erland Hansen vil denne aften især fokusere på stempelvæsenet i Gladsaxe kommune belyst af eksempler fra en verden, som nu er historie.
Tirsdag den 25. marts kl. 14:00 Forgyldning på Grønnegården.
Skiltemalerværkstedet ”Det står skrevet i guld” . Skiltemalermester Bent Grølsted demonstrerer forgyldning. I sit mangeårige virke som skiltemaler har Bent forgyldt mange forskellige steder i København: F.eks. Carlsberg, Tuborg og Magasin. Denne dag kan du komme helt tæt på teknikken.
Foto er fra Vor Frue Kirke (hjemmeside) i København, med forgyldning af Bent Grølsted.
Lørdag den 5. april kl. 10 – 12 Åbent hus på Grønnegården
Åbent hus for alle. Samlingen er åben for både medlemmer og andre interesserede, der kan komme og se, hvad vi har samlet, og høre mere om historien bag effekterne. De besøgende opfordres også til at medbringe effekter, der kan være med til at fortælle Gladsaxes historie.
Mandag den 7. april og igen onsdag den 9. april kl. 12:00 – 13:00 besøg på Haraldsgave .
En sidste chance for at besøge Haraldsgave. .
Rundvisning og historien om HAGA, som stedet også kaldes. Bygningerne rummer bl.a. klostergangen, spisesalen med loftsmaleri, samt tårnværelset brugt som forældrehotel. Haraldsgave, et tidligere landsted, er bygget 1915-1918. Bygherre var Harald Plum, som senere var involveret i Landmandsbankens kollaps via sit selskab Transatlantisk Kompagni. Han planlagde byggeriet som en gave til sin bror, ingeniøren Niels Munk Plum. Arkitekt var Aage Lønborg-Jensen, der var knyttet til familien. Parken blev indrettet af den internationalt berømte landskabsarkitekt Gudmund Nyeland Brandt.
Lørdag den 3. maj . Åbent hus på Grønnegården
Åbent hus for alle. Samlingen er åben for både medlemmer og andre interesserede, der kan komme og se, hvad vi har samlet, og høre mere om historien bag effekterne. De besøgende opfordres også til at medbringe effekter, der kan være med til at fortælle Gladsaxes historie.
Alsang
Kom og syng med Mandag den 5. maj kl. 19.00, Bibliografen, Bagsværd Hovedgade 116
Alsang fandt sted i de første år af den tyske besættelse af Danmark 1940-45. På stævnerne sang tusindvis af deltagere fædrelandssange og gav dermed udtryk for sammenhold og nationalfølelse. Fænomenet kulminerede den 1. september 1940, hvorefter det hurtigt døde ud. I samarbejde med Gladsaxe Bibliotekerne inviterer vi til sangforedrag, fællessang og anekdoter i Bibliografen. Sangene kredser om frihed, fred, befrielse, demokrati og håb – og er samtidig en tour de force gennem 100 år med fællessang/alsang. Kom og syng med Ricco Victor, leder af det landsdækkende alsanginitiativ, tidligere chef i Sangens Hus mv. Endvidere medvirker Gladsaxe Folkekor.
Bustur til Ballerup Museum i Pederstrup Ekstra: Særudstilling om storfyrstinde Olga. Torsdag den 12. juni.
I museet indgår Pederstrupgård og Lindbjerggård, to af de oprindeligt syv gårde, der lå i Pederstrup, hvor Ballerup Historiske Forening i 1971 åbnede egnsmuseet. Komplekset rummer også Lynsmedens hus, Skomagerhuset og ikke at forglemme en ægte telefonboks. Vi starter med et fælles foredrag om Pederstrup. Derefter går vi rundt på egen hånd i området, hvor der vil være guider forskellige steder på området, og købmandsbutikken vil være bemandet.
Vi sluttede med kaffe og tærte i Konditorgården.
Gladsaxedagen – med konkurrence
Lørdag den 23. august 2025.
Vi deltog med eget telt på Gladsaxedagen, hvor vi viste vores udstilling og solgte ud af vores udgivelser.
Vi har også effekter med fra Lokalhistorisk Samling på Grønnegården.
Konkurrence på Gladsaxedagen – Hvor er kunsten?
Rundt om i kommunen er der mange kunstværker i det offentlige rum, som der er ekstra grund til at lægge mærke til i de kommende uger. På Gladsaxe-dagen skal du nemlig gætte, hvor 13 udvalgte kunstværker befinder sig. Vi trak lod blandt de korrekte svar. Vinderen fik direkte besked via sms eller e-mail. Gaven var en kurv med godter. Blandt alle afleverede løsninger blev udtrukket vinderen af en mindre præmie. Der var stor tilslutning med besøgende på vores stand.
Åbent hus på Lokalhistorisk Samling Grønnegården, Transformervej 1 Lørdag den 6. sept. 2025.
Tema: Hvad samler du på?
Private samlinger – medlemmer og andre opfordres til at vise og fortælle om deres samlinger af modelbiler, servietter, receptkuverter, glansbille-der m.m.
Vandretur i Høje Gladsaxe Parken Rundvisning v/ Jesper Bjerring Larsen Tirsdag den 9. sept. 2025.
Vandretur i Høje Gladsaxe Parken med tidligere grøn guide Jesper Bjerring Larsen. Jesper vil fortælle om istidslandskabet, og vi kommer forbi såvel Kielshøj Kilde som Kratersøen. Der er naturpleje af området med både vilde heste og kreaturer, som vi forhåbentlig ser. Vi har kaffe/te og en lille kage med til turen.
Der var ca. 25 deltagere på denne tur.
Oplev et fort – ude og inde
Besøg Bagsværdfortet på Befæstningsdagen Søndag den 28. september.
Oplev Bagsværdfortet tæt på
• Der var løbende rundvisninger inde i fortet, hvor der blev fortalt om dets indretning.
• Vi viste plancheudstilling om Københavns befæstning, som den så ud i 1890’erne og under første verdenskrig. Som noget nyt har vi lavet forstørrelser af panoramaerne af land-skabet foran Gladsaxes forter og batterier.
• Udstilling om Bagsværd-fortet som filmmagasin for Filmmuseet i perioden 1962-2007. Demonstrerede filmfremviseren fra dengang en film var en “rigtig” film, og på storskærm viser vi gamle film fra Gladsaxe.
• Der var denne dag åbent for en tur oven på Bagsværdfortet.
Der var omkring 250 besøgende inkl. ca 75 børn som deltog i konkurrence.
Åbent hus på Lokalhistorisk Samling Grønnegården, Transformervej 1 Lørdag den 4. okt. 2025
Tema: Buddinge Station
Vi viste sporplanen på den gamle station med vores Long-modeltogsanlæg samt fotos fra stationen, som den så ud dengang. Vi samler effekter vedrørende bus-, sporvogns-, tog-, og taxi-transport i Gladsaxe: Billetter, køreplaner, skilte, uniformer, tasker mm. På trods af vejret mødte der en del entusiaster op.
Sophie Hæstorp Andersen
Mød social- og boligministeren Mandag den 6. oktober kl. 19.00 på Gladsaxe Hovedbibliotek
Denne aften vil social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen fortælle om sin opvækst på Solna-vej i 70’erne og 80’ernes Gladsaxe. Det var en anden tid, det var et andet Gladsaxe.
Aftenen vil uden tvivl også byde på en anekdote eller to fra den politiske verden, der har bragt Sophie Hæstorp Andersen så langt omkring:
Mangeårigt medlem af Folketin-get, to perioder som formand for Region Hovedstaden, overborgmester i København, inden hun i sensommeren blev hentet ind i regeringen som social- og boligminister.
Med andre ord: Få kender det offentlige og politiske Danmark fra magtens absolutte centrum til yderste periferi som Sophie. Der var mødt ca. 65 personer til dette arrangement.
Valg på Lokalhistorisk Samling Grønnegården, Tirsdag d. 28. okt. 2025 kl. 14-16.
Opvarmning til kommunevalget
Til kommunevalget i 1970 interviewede Lis Møller, journalist og medlem af Folketinget, Poul Schlüter, der stillede op som borgmesterkandidat mod Erhard Jacobsen. Interviewet blev udgivet på singleplade og husstandsomdelt. Pladen har vi fået digitaliseret, og blev afspillet til mødet. En ung Lars Abel stillede op for første gang til kommunalbestyrelsen ved samme lejlighed. Lars vil introducere pladen, og fortælle om valgkamp dengang og i øvrigt foretage nogle nedslag i sine egne oplevelser som kommunalpolitiker gennem 55 år.
Åbent hus på Lokalhistorisk Samling Grønnegården, Lørdag d. 1. nov. 2025
Tema: Posten i Gladsaxe
En dag med fokus på vores samling af uniformer, stempler, blanketter m.m.
Vi opfordrer medlemmer og andre til at vise og fortælle om deres samlinger af postale effekter såsom postkort-, frimærke- og jule-mærkesamlinger.
Jens Mortensen holdt en tour de force gennem Postens historie med vægt på Gladsaxe.
Der var et meget fint fremmøde.
Besøg hos Dyrup Gladsaxevej 300 Onsdag den 5. november.
Dyrup, nu PPG, er en af de ældste virksomheder i Gladsaxe kommune. Virksomheden er grundlagt i 1928 i Brønshøj. I 1934 købte man den nuværende grund i Gladsaxe. Sidenhen købte man Tinghøj Batteri, som lig-ger på grunden.
Vi starter med en introduktion til Dyrup og historien bag. Der vil være kaffe og kage.
Derefter vil der være rundvisning i en del af produktionen, Tinghøj Batteri og eventuelt højlageret.
Vi mødes ved indkørslen/porten. Det er muligt at parkere ved siden af Dyrup-butikken (PPG Søborg).
Program fra besøget PPG Lokalhistorisk forening 2025
Beskrivelse af Tinghøj Batteri: Tinghøj Batteriet posters
Årbogsudlevering.
Årets højdepunkt for os alle, hvor den længe ventede årbog præsenteres. Mød op og få en snak med forfatterne.
