1920-1929
Kommunens udbygning tager til.
1920:
Københavns befæstning nedlægges. 12. maj nedhaledes flagene over Gladsaxefortet, Bagsværdfortf, Buddinge batteri og Tinghøj batteri. Læs mere i årsskrift 1968.
Gladsaxefortet bliver solgt, og der bliver etableret et bryggeri. Det brænder i 1940. Derefter er det oplagsplads for en murermester. Efter renovering i 1980’erne overtager Hjemmeværnet fortet.
Bagsværdfortet bliver brugt til opmagasinering for hæren. Under besættelsen bruger tyskerne fortet. Fra 1962-2007 har Filmmuseet magasin for den danske filmskat. 20212 overtager Gladsaxe Kommune fortet.
Tinghøj Batteri er i privat eje (Dyrup/PPG) og Buddinge Batteri var i mange år hjemsted for Geodætisk Instituts værksteder. Området er overtaget af Gladsaxe Kommune og forventes åbnet for publikum 2021.
Skandinaviens første speedwayløb finder sted i Bagsværd d. 31.oktober. Ifølge programmet er det foreningen “Motor Sport” sammenslutningen af danske motorsports mænd.
Programmet fortæller om Åbningsløbet på prøvebanen i Bagsværd der er bygget på gården Grushøjs arealer, nu Thorasminde.
I det gule stævneprogram der kostede 50 øre kan man læse at der blev afviklet 16 heat, der alle kørte over 4 omgange af 900 meter med stående start. Skønt der kun var tale om et uofficielt klub løb afviklet i dårlig vej, fik banen alligevel besøg af flere tusinde tilskuere samt Kong Christian X, der tilbragte 1/2 times tid med at hilse på og tale med kørerne. 33 speedwaykører stillede op.
Knud Åge Rasmussen på sin Harley Davidson motorcykel. Han kørte løb og trænede på Ringbanen i Bagsværd i 1920’erne. Foto gengivet i Gladsaxe Bladet 19. januar 1993.
1921:
Søborg får sit eget Kirkesogn. Søborg Kirke blev indviet allerede i 1914 som en del af Gladsaxe Sogn. I 1919 indsendte menighedsrådet et andragende om sogneudskillelse. Det blev afvist i første omgang. Den efterfølgende sagsbehandling tog sin tid, og der kom en venligere stemt kirkeminister i 1920. Der var fortsat problemer. Man kunne ikke oprette et sogn med navnet Søborg Sogn, da der allerede fandtes et sådant i Nordsjælland. Kontorchef Holbøll formulerede det kort: “Skaf mig et nyt navn, men det skal være i dag.”
Flere muligheder blev vendt. Søborghus Sogn – det lød for meget som kroen Søborghus. Søborg Villaby Sogn – for akavet. Så endte det med Søborggård Sogn -opkaldt efter gården på hvis jord kirken og bydelen var bygget.
Se mere i årbogen fra 2015.
29.januar. Bagsværd Vandværk Bindeleddet 27 blev opført og sat i drift 29. januar 1921. Det blev udviddet i 1940’erne, og i 2015 fik Bagsværd et helt nyt vandværk.
.
Genforeningsstenen rejses i Bagsværd i anledning af Sønderjyllands genforening med Danmark.
Genforeningsstenen står på hjørnet af Bagsværd Hovedgade og Ringvej B IV. Stenen er tegnet og udført af billedhugger Felix Nylund.
Fra 1965 til 1978 var stenen flyttet til Aldershvileparken. Hillerødmotorvejen skulle bygges, og stenen lå i vejen. Stenen blev sat tilbage i 1978. Stenen er fredet.
2014 blev Genforeningsstenen atter synlig. Gladsaxe Lokalhistoriske Forening tog et initiativ og fik Gladsaxe Kommune til at rejse en orienteringstavle og forbedre adgangsforholdene. De frivillige brandfolk fra Falck hjalp Gladsaxe Lokalhistoriske Forening med at få Genforeningsstenen renset grundigt i 2013
Den nye Gladsaxe Skole på Buddingevej senere Tinghøjvej og nu Tobaksvejen blev taget i brug med taler af sognerådsformanden Carl V. Rasmussen og sognepræsten, der var skolekommissionens formand. Udgifterne til den nye skole var løbet op i 100.000,00 kroner. Foto er et postkort fra 1930. Denne del af skolen blev revet ned i midten af 1960’erne.
Den afløste den tidligere rytterskole, der lå på Gladsaxe Skolevej, hvor bebyggelsen Ved Branddammen ligger i dag.
Gladsaxe Skole blev fraflyttet og lagt sammen med Egegårdsskolen i 2010. Hele Gladsaxe Skole blev jævnet med jorden 2020. Se mere om Gladsaxe Skole.
1922:
Søborg Apotek åbner 8.april. Søborg Sygekasse og Søborg Grundejerforening havde året forinden, med anbefaling fra Sognerådet, rettet henvendelse til ministeriet om oprettelse af et apotek.
Dansk farmaceutforening havde hidtil ment at en apoteker i Søborg ville komme til at føre en kummerlig tilværelse, men skiftede mening.
Foto fra 1930’erne.
Søborg Posthus på Søborg Hovedgade 77 åbner (Foto). Selve den gamle posthusbygning blev tegnet i 1920 af arkitekt Magdahl Nielsen. I stueplan lå selve posthuset, dengang var postmesterens kontor lige så stort som publikumsrummet, mens ekspeditionsområdet fyldte langt størstedelen af stueetagen. På førstesalen boede postmesteren med soveværelser, køkken og badeværelse, spise- og dagligstuer samt et herreværelse. På loftet var der tørreloft, pigeværelse, gæsteværelse, pulterkammer og arkiv. I 1939 var posthuset allerede blevet for småt, og ikke mindst savnede personalet flere toiletter samt en frokoststue. Det klarede man ved at lave den tilbygning, som man stadig kan se på posthusets bagside ved Wergelands Allé. I 1953 fik man derfor tilladelse til endnu en om- og tilbygning. Nu blev postmesterens bolig inddraget til budstue, brevsortering m.m.
Posthuset blev flyttet til Søborg Torv i 1984, og bygningen blev overtaget af Medborgerhuset frem til 2015, hvor Gladsaxe Håndværkerforening købte ejendommen
Vognmand Poul Thomsen får koncession på rutebilkørsel mellem Bagsværd og Lyngby.
Den første af Poul Thomsens rutebiler fotograferet i 1929. Chaufføren hed Gunnar Bærentzen, billetdrengen hed Hans Thomsen og var søn af rutebilejeren. Her holder rutebilen foran garagen på Frydensgave i Bagsværd. Hvis der er tale om den første af hans rutebiler, bør det være en Ford årgang 1922
1923:
Bagsværd Alderdomshjem på Vadstrupvej. I maj bliver det nye alderdomshjem med 8 værelser på Vadstrupvej i Bagsværd taget i brug. Foto er fra 1940’erne.
I dag er Vadstruphus et tilbud med seks almennyttige lejligheder for borgere med psykisk-/social funktionsnedsættelser i alderen 30-65 år.
Læs historien om “Fra fattighus til tidssvarende bolig” i Årbog 2020.
Menighedshuset i Bagsværd blev til omdannet som filialkirke til Gladsaxe Kirke og åbnede den 18. oktober 1923.
Oprindeligt var der en kirke i Bagsværd. I 1538 blev kirken revet ned, da stenene skulle genbruges i renoveringen af den gamle bispegård i København
Derpå måtte Bagsværds borgere i næsten 400 år, indtil 1923, drage til Gladsaxe Kirke, når de til gudstjeneste. I 1906 fik Bagsværd sit eget menighedshus ved siden af den nyopførte Bagsværd Skole. Her kunne menigheden samles, men gudstjenester afholdtes stadig i Gladsaxe Kirke.
Sådan foregik det indtil 1923, hvor det gamle menighedshus var blevet ombygget og havde fået sit kirkepræg med kamtakket gavl, og blev indviet som midlertidig kirke.
Den midlertidige kirke kom til at fungere, indtil den nuværende kirke, tegnet af Jørn Utzon, stod klar til indvielse d. 15/8-1976. Læs om Bagsværd Kirke i årsskrift 1977.
Meninghedshuset blev sammen med Bagsværd Skole revet ned i 2015 for at give plads til Bagsværd Bypark.
1924:
Sporvognen kommer til Søborg 16.maj – se mere om linje 16 på Sporvognen i Søborg og vognstyrer.dk.
Grundejerforeningen overtager “Afholdscafeen”, sælger “Harry” og etablerer Borgernes Hus på Søborg Hovedgade 77.
Handelsgartner Jørgen Jørgensen, Østerlund, er forundret over den gamle del af Frederiksborgvej efter ændringer af linjeføringen mellem Buddinge og Bagsværd får navnet Gammelmosevej. Vejen er jo opkaldt efter en mose der ligger i nabokommunen Lyngby. 1924 var året, hvor den nye del af Frederiksborgvej (Buddinge Hovedgade) blev etableret og forkortede afstanden mellem Bagsværd og Buddinge med 1,7 kilo-meter
Bagsværd Bio på adressen Til Jernbanen 1, åbnede i november 1924. Der var et imponerende, græsk inspireret indgangsparti. Der var wienerbageri med kaffebar ved siden af. Biografen var der indtil 1958, hvor fjernsynets fremkomst begyndte at koste mange biografer livet.
Frem til 1972 var der ingen biograf i Bagsværd. Med opførelsen af højhuset Hovedgaden 116 og tilhørende butikscenter blev der igen en Bagsværd Bio, der skiftede navn til Gladsaxe Bio, da Gladsaxe Kommune overtog biografen og driften 1. september 1978.
Biografen blev udviddet med en lille sal, da et større forretningslokale (oprindeligt BS og siden bolig/sengetøjsmagasin) blev ledigt i 1980’erne.
I 2010 gennemgik biografen en større ombygning og blev bygget sammen med Bagsværd Bibliotek under navnet Bibliografen.
Læs mere om Bagsværd Bio i historien om de gamle biografreklamer i Årbog 2018
1925:
Over 30 veje fik nye navne i Gladsaxe. Af postale grunde måtte flere veje i Bagsværd, Buddinge, Gladsaxe og Søborg skifte navn. Folkevalgte fra København, Frederiksberg, Gentofte, Lyngby og Gladsaxe satte sig sammen og blev enige om, at områdets vejnavne skulle gås efter i sømmene. Der var alt for mange dobbeltnavne. Altså navne, som både fandtes i f.eks København og Gladsaxe. Eller Frederiksberg og Gladsaxe. Eller Gentofte og Gladsaxe. Alle de navne skulle ændres i én af de berørte kommuner. (Postkort med motiv fra Jyllands Alle, der skiftede navn til Dickens Alle).
Vejforeninger, grundejere, grundejerforeninger og andre med interesse for vejnavne blev bedt om at give vejnavneudvalget gode ideer til nye vejnavne.
Se mere på veje, der skiftede navn i 1925 og årene efter og på kommunens vejnavneregister.
Ved nytårsskiftet begyndte Borgernes Hus på Søborg Hovedgade 77 sin virksomhed. Forud var udkæmpet veritable kampe om en ”spiritusbevilling”, som dog blev givet. Restauratør Christian Peiter og frue, som forpagtede huset, havde ofret meget på monteringen, og da værtsparret søndag den 4. januar præsenterede huset for en større forsamling, bestående af sognerådet, Søborg grundejerforenings bestyrelse, repræsentanter for politiet, større forretninger og pressen, lød der mange lovord, også med hensyn til hvad køkkenet kunne præstere.
1.januar skiftede Gladsaxe Kommunes Grundejerblad navn til Folkebladet for Gladsaxe Kommune. Men bladet udkom stadig kun med 4 sider.
Personlige stemmer til kommunalvalget. Valget i marts 1925 var det første valg hvor den personlige stemmeafgivelse vedtaget i 1924, efter Belgisk forbillede, blev lovfæstet ved en ændring i den kommunale valg-lov. Det nye tiltag havde ikke den store interesse. Antallet af personlige afgivne stem-mer var yderst beskedent helt frem til 1962 hvor der kom navne på stemmesedlerne. I 1925 skulle folk selv tilføre stemmesedlen på den person man ønskede at stemme på. Ud af 2.387 stemmer var der afgivet 373 personlige stemmer. Det kan nævnes at sog-nerådsformanden Carl V. Rasmussen kun fik en personlig stemme. Det var dog ingen hindring for at han enstemmigt blev valgt som ny sognerådsformand.
Foto: Sognerådet 1921-25 med Carl. V. Rasmussen for bordenden. Han blev syg sommeren 1925 og døde kort efter, så hans fjerde periode som sognerådsformand blev kort.
1926
Handelsforeningen for Søborg og Omegn opretter en Handelsskole i Søborg, da det lykkedes at få en filial fra Købmandsskolen i København til Søborg Skole. Der blev startet op med 19 elever og 25 år efter var der over 100 elever. Undervisningen foregik om aftenen med 3 fortløbende klasser med undervisning 6-7 timer dagligt i 28 uger fra 1. september til 30. april. Der undervises også i engelsk og tysk på specielle hold.
Foto af foreningens faneindvielse i 1942.
1927
Den gamle politistation på Maglegårds Alle 7 tjente som politistation i 48 år fra 1927 til 1975, indtil den nye politistation på Fremtidsvej kom, og politiet blev samlet under samme tag. Politiet i Gladsaxe var før delt over flere adresser. Bevillingspolitiet m.m. boede på Søborg Hovedgade 119,2 sal fra 1950, og i 1962 rykkede politiet også ind med bl.a. paskontor i Buddinge Centret.
1928:
Gladsaxe sogneråd erhverver Aldershvile Slotspark af afdøde direktør C. Olesens. I handelen indgår hans sommervilla Aldershvile Slotspavillon, som Kommunen har udlejet til restauratør M. Hedtoft, som vil etablere et nyt udflugtssted for københavnerne.
Gavlhusene på Søborg Bakke. Arkitekt Meulengracht og arkitekt Niels Gotenborg købte i 1925-26 jorden fra gården Høje Søborg. De var begge blandt de drivende kræfter i Forskønnelsesforeningen, og de ville opføre bedre boliger til en overkommelig pris.
De opførte 73 ensartede huse med de karakteristiske gavle vendt mod vejen på Andersen – Nexøvej og Vandtårnsvej. Bebyggelsen blev kaldt “Indianer- eller Negerlandsbyen”. Det gik skidt med salget i 1928 blev der kun solgt seks huse og i 1934 var der stadig 12 huse tilbage. Køberne synes, det var for ens og kedeligt. Hurtigt fik husene forskellige farver, og gennem årene er tilbygninger skudt frem.
1929
1929 – 1937 foretog Københavns Kommune store opkøb i periferien. København så fremad og kunne se at byen om få år kom til at mangle plads til sine udvidelsesmuligheder. I Gladsaxe købte København 300 hektar svarende til 1/8 del af Gladsaxe kommunes samlede areal.
–
Københavns Kommune købte kommunens to største og bedst drevne landbrug Mørkhøjgård og Hyldegården derudover købte de Enghavegård og Grønnegård, samt Bakkegården i Bagsværd. Det var over disse gårdes marker Hareskovvejen blev ført ud til Bagsværd. Det var dog først efter 2. verdenskrig at Hareskovvejen blev ført over mosen til Mørkhøj.
Slangerupbanen bliver kommunalt aktieselskab. I 1929 blev Gladsaxe kommune medejere af Slangerupbanen. Det skete i samarbejde med Værløse, Farum. Lynge Uggeløse og Slangerup kommuner og omdannede selskabet til et kommunalt aktieselskab. Gladsaxe Kommunes ejerandel blev på 60 %. Glad-saxe havde ved købet forpligtiget sig til at fremme banens elektrificering.
Læs mere om København-Slangerup banen i Claus Hagen Petsersens artikel i Årsskrift 1975 og på Slangerupbanens hjemmeside kreeret af Hans-Henrik Landsvig.
Læs mere om:
Bagsværds historie
Buddinges historie
Gladsaxes historie
Mørkhøjs historie
Søborgs historie
På Gladsaxe kommunes hjemmeside. Kilder med mindre andet er angivet gladsaxebilleder.dk og Jørgen Olsen: Gladsaxe Bladets 100 år.