1930-1939

Krisetid og udbygning af sociale institutioner.

1930

1930. Christian Ree Andersen startede landvaskeriet Sorttevit ( bemærk stavemåden) på Søborg Hovedgade 27 i 1930 på grunden ned til Vangede Renden. Han måtte udvide flere gange i 1931, 1938, 1939, 1942, 1943, og 1944. Senere solgte han vaskeriet til Rigshospitalet i 1965 og flyttede ud og startede Sorttevit op igen i det nye Mørkhøj Industrikvarter 1. oktober 1965. Sønnen Carsten Ree overtog senere Den Blå Avis på adressen i Mørkhøj Industrikvarter.

1931

Ny dyrlæge på TAX. Efter dyrlæge Jørgen Frederiksens, der boede på TAX på Troldhøj’s død i 1930, overtog Dyrlæge Peter Jessen Petersen hans praksis i Bagsværd. Han var samtidig Kommune-dyrlæge ved Gladsaxe Kommune, dyrlæge for ”Tyrestationen Kolle-Kolles spermasalg” og timelønnet ved Københavns Torve- og Slagterhaller fra April 1931-1942.
Der var stadig mange kvæghold i både Gladsaxe, Herlev og Værløse sogne, og de mange mund – og klovsyge epidemier gav nok at bestille, indtil vaccinen til sidst fik dem til at forsvinde.

1932

2.august stod alderdomshjemmet “De gamles Hjem” i Søborg klar til indflytning. Hjemmet havde kostet 293.000,00 kroner og skaffet plads til 50 beboere. Hjemmet blev udvidet flere gange og “De gamles Hjem” skiftede navn i 1965 til det mere moderne navn Plejehjemmet Kildegården.

 

Læs historien om “Fra fattighus til tidssvarende bolig” i Årbog 2020.

1933

Gladsaxe Kommune overtog den tidligere privatejede børnehave på Gladsaxevej nr.11 “Daghjemmet C. V. Rasmussens Minde” der var oprettet i 1927 og opkaldt efter den i 1925 afdøde sognerådsformand. Daghjemmet blev Gladsaxe Kommunes første kommunale børnehave.

I 1927 var der for private midler oprettet et børnehjem, som blev kaldt C.V.  Rasmussens Minde. Her var der mulighed for at anbringe mindre børn i døgnpleje, mens deres mor var på hospitalet eller af anden grund var ude af stand til at passe dem. Belægningen var imidlertid så ringe, at det var en ret bekostelig affære pr. barn, så i marts 1933 vedtog sognerådet at nedlægge børnehjemmet og i stedet oprette et daghjem under kommunens administation. Billedet her er således fra børnehjemstiden.

Gladsaxe Kommune opretter et socialkontor og kommunen nedsætter et socialudvalg med 7 medlemmer. Socialhjælp var ikke længere en almisse men en rettighed.
Karl Kristian Steincke socialreform betød at Gladsaxe Kommune som det øvrige land nedlagde Hjælpekassen. Den offentlige omsorg var nu et rent kommunalt problem. Kommunen fik pligt til at hjælpe alle der ikke kunne skaffe sig selv eller deres familie det fornødne til livets ophold.

1934

Entreprenørfirmaet Monberg og Thorsen erhverver den første industribyggegrund på Gladsaxevej og 2 år senere åbner Dyrup & Co sin farve -og lakfabrik.

S. Dyrup & Co. påbegynder opførelsen af den første virksomhed i Industrikvarteret i Gladsaxe. Bag virksomheden stod Sigurd Dyrup, mens Co var vennerne Monberg og Thorsen.

1935

Gladsaxe Kommune overtager hele biblioteksvæsnet efter den private biblioteksforening der var kommet i 1923 synede hen. 

Det var Arbejder- & Folkebiblioteket for Villabyen Søborg-Buddinge på Erik Bøghs Alle 5. 
Allerede i 1904 købte Institutionen fru Koncertmester Mathilde Marius Hansens Folkekoncerter, via assurandør F.H.L. Møller, villaen på Erik Bøghs Alle 5 (daværende nummer 3). Her oprettede man i første omgang en koncertsal. I 1915 oprettede man et læseværelse og tre bogværelser i
forbindelse med koncertsalen og dermed var grunden lagt til Gladsaxes første,
offentlige bibliotek. Læs bibliotekets historie i Årbog 1984.

Krisen satte sig sine spor hos den unge befolkning. Også i Gladsaxe kæmpede man for de mange under- og fejlernærede børn. Som en løsning sendte kommunen børnene på svagbørnskoloni. I 1932 foregik opholdet i lejede hytter men i 1935 blev børnene sent til Gladsaxe Læreforenings feriekoloni “Isøre” ved Rørvig.

Siden kom der kolonierne Loddenhøj ved Aabenraa, Halleklippen ved Nexø, Salgjerhøj på Mors (solgt i 2018) samt på Drejø.

Skolebespisning. På Marielyst Skole indførtes gratis skolebespisning for 55 udvalgte elever i vintermånederne. I starten bestod kosten af grød og mælk. Før forsøgets start blev børnene målt og vejet. Resultatet var udmærket, men for en sikkerheds skyld fortsatte man på forsøgsbasis i endnu et par år. Det gjaldt for alle elever fra 1940. 

1936

Sognerådet vedtog i 1936 et forslag til ny administrationsbygning tegnet af Vilhelm Lauritzen til en pris på 400.000 kr. Det nye rådhus skulle skaffe plads til over 100 medarbejdere.

Borgmester Frederik Willumsen blev den første sognerådsformand, der kunne flytte ind på det nye Gladsaxe Rådhus i 1937.

Det var pudsigt nok på et tidspunkt, hvor forhandlingerne om en indlemmelse i Københavns Kommune foregik intensivt. Den blev ikke til noget, og rådhuset står der, og er udviddet flere gange siden.

I november ville Sognerådet ikke give tilskud til juleudsmykningen  med 30.000,00 kroner.

1938:

NESA åbner Trolley-buslinien fra Søborg Torv. Trolleybussen kørte på strøm via luftledninger. Det var elektricitetsselskabet NESA, der stod for driften med linjer i Genrofte, Lyngby og Søborg og sammen med Københavns Sporveje linjer til Hans Knudsens Plads og Nørreport.

Trolleybus linje 26 kørte oprindelig fra Femvejen i Hellerup til Kildegårds Plads. I 1938 fik Nesa busdriften forlænget til Søborg, hvor buslinjerne 26 og 27 fik holdeplads på hjørnet af Dickens Alle og Søborg Hovedgade – overfor Søborg Torv. Den sidste trolleybus kørte d. 16. oktober 1971.

Amtsrådet fremsender andragende om at rutebilsejer Eigil Sørensen  får koncession på en forlængelse af den nuværende  busrute fra Gladsaxe til Ulrikkenborg plads i Lyngby ad Stengårds Alle.

På foto holder bussen på Ulrikkenborg Plads ved Lyngby Station. Chaufføren er ukendt, mens billettøren er Gösta Olsson fra Rugmarken 27. Det er fra ca. 1951-52.

1939

Cykelløbet Berlin – København sluttede og havde opløb foran kaffebaren Arnolds Minde på Buddingevej 148. Der kom 25.000 tilskuere.

Løbet blev kørt første gang 1938 og igen i 1939, inden krigen satte en stopper for løbet. Løbet gik fra Berlin over Hamborg og Kolding til København i 1938 med opløb i Høje Taastrup og i 1939 på Buddingevej. Det var et etapeløb på 750 km.

Læs mere om:
Bagsværds historie 
Buddinges historie 
Gladsaxes historie  
Mørkhøjs historie
Søborgs historie 
På  Gladsaxe kommunes hjemmeside.                                      Kilder med mindre andet er angivet gladsaxebilleder.dk