1910-1919
Nybyggertiden.
1910
Søborg Avis – grundejernes blad udkommer som månedsblad
1916
Gladsaxe Mejeri kunne et år efter etableringen noteres som Gladsaxes største virksomhed. Det var den første virksomhed, der blev åbnet i det, der senere blev til Gladsaxe Industrikvarter.
Læs mere om Gladsaxe Mejeri på Byarkivets historie om Gladsaxe.
Som en reaktion mod de rædselsfulde bygninger som skød op i Søborg Villaby. Søborg Grundejerforening tog initiativet til at danne Søborg Forskønnelsesforening med det formål at få fjernet alle de spir og udvækster, som kreative nybyggere havde opført.
Det første eksempel blev “Mønsterhuset” på Runebergs Alle 41 som Forskønnelsesforeningen lod opføre med bistand fra arkitekt K. T. Seest. Folk fra København valfartede til Runebergs Allé for at se ”den gode smag”.
Læs mere om Søborg Forskønnelsesforening i Årsskrift 1979 samt i brochuren Søborgs Seværdigheder.
Søborgs første forretningsejendom blev bygget på Frederiksborgvej (Søborg Hovedgade 63A) lige overfor 7 kilometerstenen.
Købmand Knud Malling Kiær opførte Søborgs første egentlige forretningsbygning på hjørnet af Selma Lagerløfs Allé. Ejendommen i 3 etager indeholdt både lejligheder og forretninger.
Søborg Theater, som var en biograf, åbnede i 1916 på Frederiksborgvej (Søborg Hovedgade 66-68). De første år var det i en almindelig villa lige ved 7 kilometerstenen regnet fra den gamle Nørreport. De første år var der sporadiske filmforestillinger. Fra 1920 blev der faste forestillinger.
Den lille biograf voksede sig større og større med udvidelser i 1936 og igen 1946-47. I 1978 overtog Irma den gamle biograf og foretog en større ombygning for at indrette et supermarked.
Læs mere om Søborg Theater i historien om de gamle biografreklamer i Årbog 2018.
1917
Gladsaxe Håndværkerforening, der var stiftet i juni 1913, kom til verden med blandt andet det formål at få oprettet en Teknisk Skole i Gladsaxe. 1917 startede den første tegneundervisning på Søborg Skole. Sognerådet forærede håndværkerforeningen en byggegrund på Søborg Hovedgade og her stiftede man ”Teknisk Selskab” med murermester Mouritz Madsen i spidsen. Historien om teknisk skole i 100 år kan læses i Årbog 2017.
Læs Teknisk Skole i 100 år i Årbog 2017.
Gladsaxe Kirkesogn blev delt i to kirkesogne. Det nye Søborggård Sogn, Søborg distrikt, omfattede Søborg Villakvarter, Christianehøj og Kildegårdens jorde. Resten forblev i Gladsaxe Kirkesogn.
1918
Gennemførelsen af den nye amtsvej ( i dag de tre hovedgader) på strækningen fra Buddinge til Bagsværd, der forkortede Frederiksborgvej med 1,7 kilometer, satte skub i udstykningen og den nye amtsvej medførte adskillige store kloakarbejder. Her blev der også lagt grunden for kommunens kommende hovedfærdselsårer som Stengårds Alle til Gladsaxe landsby og Klausdalsbrovejs forlængelse til Buddinge Station.
Billedet her er fra 1934, hvor de første villaer var skudt op. Bemærk at vejen var brolagt.
1919
Gladsaxe Kommunes Grundejerblad – nu som ugeblad – kommer på gaden. Den velbeslåede direktør for Grafisk Institut, Fritz Julius Nielsen – Kolding, som også var medlem af sognerådet for Socialdemokratiet (fra 1925 sognerådsformand), kom med en økonomisk saltvandsindsprøjtning.
Bladet har overlevet siden, og netop fejret 100 års jubilæum, nu under navnet Gladsaxe Bladet.
De handlende langs med hovedgaden Frederiksborgvej i Søborg begyndte at indflette bynavnet Søborg i deres facadeskilte. Det skete for Søborg Glarmesterforretning der i 1919 fik til huse hos blikkenslager L. Andersen i nr. 58. Søborg Isenkram – og Udstyrsforretning.
Søborg Boghandel eksisterede dengang som bog og cigarhandel ligesom “Bagsværd Bog, Papir og Cigarhandel”. Og så fortsatte det med Søborg Installationsforretning, Søborg Smørforsyning, Søborg Brugsforening 1920, Søborg Optik i 1922, Søborg Kolonialhandel, Søborg Cykel – og Motorbørs, Søborg Fiskebørs (der eksisterer i dag, foto fra deres hjemmeside), Søborg Ismejeri Søborg Kiosk, Søborg ligkistemagasin, Søborg Mejeri. Bemærk at der var modenavne dengang. Flere butikker brugte endelsen børs.
Gladsaxe Kirkes præstegård er fra engang i 1600-tallet, men den er brændt tre gange, nemlig i 1750, 1849 og senest i 1919, hvor den 4-længede præstegård brændte sammen med en række nabogårde i Gladsaxe landsby. Efter branden blev kun hovedbygningen genopbygget, og beholdt sit smukke ydre.
På foto er hele præstefamilien, som hed Hatting, på inspektion på brandtomten dagen efter branden d. 29/5-1919. Ved genopbygningen af præstegården var det kun hovedbygningen der blev genopført. Og stilen er den samme som den oprindelige.
Læs mere om Gladsaxe Kirke og Præstegård på Byarkivets historie om Gladsaxe.
Læs mere om:
Bagsværds historie
Buddinges historie
Gladsaxes historie
Mørkhøjs historie
Søborgs historie
På Gladsaxe kommunes hjemmeside. Kilder med mindre andet er angivet gladsaxebilleder.dk og Jørgen Olsen: Gladsaxe Bladets 100 år.